Anja Robanke

Hun vil tage jer med i sin autocamper og vise jer, hvordan det hele startede og hvordan Island havde stor indflydelse på hendes liv. Anja elsker at rejse og nyde naturen. Hendes passion er foto og video og hendes ­foredrag er fyldt med de smukkeste billeder og videoklip. Mere information om Anja kan læses på hendes hjemmeside:
www.anja.robanke.dk

Anja siger:
“Nogle dage burde vi tage os tid til at reflektere og være mere opmærksomme på vores indre tilstand. Alt for ofte farer vi afsted uden at være forbundet med os selv. Mit ønske er at inspirere mennesker til aktivt at forfølge deres drømme. Jeg foretager jævnligt justeringer i mit eget liv. Livet er sjældent perfekt eller let, men vi har ofte muligheden for at leve den bedst mulige version af det.”

Anjas Foredrag

Hvad er det gode liv?

– En inspirerende rejse med Anja Robanke til refleksion og eftertanke

Forestil dig at leve et liv, hvor verdenen er åben, og hvor du lever den ultimative udgave af dit eget liv. Hvor der er plads til eventyr og refleksioner i dagligdagen. Det er præcis, hvad grafiker, fotograf, forfatter og foredragsholder Anja Robanke har gang i.

I mere end 4 år har Anja rejst gennem Europa i sin autocamper, og på denne utraditionelle rejse har hun fundet svaret på, hvad det gode liv betyder for hende. Nu vil hun dele sin livsændrende oplevelse med dig; hvordan hun er endt i en minimalistisk tilværelse, hvor hun har frigjort sig fra materialistiske ved at sige farvel til huset, bilen og alle de unødvendige ejendele. Det har givet hende friheden til at følge sin indre passion leve det liv, som er det gode liv for hende.

Anjas mål er ikke, at alle skal til at leve som hende; hendes ambition er at inspirere til tanker om, ”hvad det gode liv er for dig?”  – både med relation til privat- og arbejdsliv.

Tag med Anja på en fantastisk rejse gennem hendes erfaringer og oplev, hvordan hendes besøg på Island gav inspirationen til en radikal livsstilsændring. Hendes “Work & Travel” koncept har givet hende et liv i overensstemmelse med hendes inderste ønsker og drømme, og det skaber glæde og inspiration hos tusindvis af mennesker, der følger hendes eventyr på sociale medier.

Anjas motiverende og levende foredrag er fyldt med billeder og videoklip.

Besøg www.anja.robanke.dk for at læse mere om Anja.

VARIGHED:
Foredraget varer én time inkl. spørgsmål.

ANDRE SIGER

“Som foredragsarrangør er Anja Robanke’s foredrag en stor gevinst. Hun når bredt ud og rammer en stor del af tilhørerne med hendes ukomplicerede og rørende fortællestil, som også rummer en stor del humor og selvironi. Når jeg arrangerer et foredrag, er det vigtigt, at folk går fra foredraget med en god oplevelse. Her har Anja en stil, som tiltaler de fleste og som dog, vækker liv i tilhørernes følelser. Foredraget er krydret med smukke billeder af stor kvalitet, både teknisk og fortællemæssigt.”

Carsten Krog Pedersen
KANT Festival

“Tusind tak sødeste Anja for et forrygende foredrag – du naglede det fuldstændig igen – jeg er blæst bagover af din skønne fortælleevne – dit sprudlende humør og din autencitet 🙏 du lever din drøm – det er ikke til at tage fejl af. Og dine fortællinger tryllebinder publikum, så sublimt hjulpet af de smukkeste fotos med gode effekter og lyd 🙏 Arhmen jeg kan ikke få nok…”

Sofie Ellegaard

“Tusind tak for dit spændende foredrag på biblioteket, om dit liv på landevejen. Du er en fantastisk formidler. Af oplevelser, forberedelser, overvejelser, dit job og din fritid i camperen. At du i foredraget viser de flotteste fotos og dronebilleder, sætter prikken over i´et.
Tak for dit positive og ærlige væsen”

Karin Sandal Møller Pedersen
Gram Bibliotek

ØNSKER DU at booke ANJA?

Skriv en mail til charlotte@peptalk.dk
eller SMS til: 30 70 08 21